Jentzen & Partners

God skik hos Jentzen & Partners

Code of Conduct

Hos Jentzen & Partners følger vi disse retningslinjer for at sikre en redelig og loyal behandling af alle vores kunder.

Det sker i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder, Finanstilsynets retningslinjer fastsat i medfør heraf samt de til enhver tid gældende branchestandarder og kutymer, herunder CFA Institute’s Code of Ethics and Standards of Professional Conduct. Ved uoverensstemmelse mellem lovgivning, retningslinjer og branchestandarder, tager vi altid udgangspunkt i den strammeste fortolkning.

Vores regler om god skik sikrer, at kunder hos os behandles loyalt og redeligt, og at samfundet generelt kan have tillid til os som investeringsrådgivere og finansiel virksomhed. Vores opfattelse af god skik er et udtryk for den adfærd, der bør udvises, og som udvikler sig over tid i takt med samfundets ændringer. Derfor er god skik hos os genstand for løbende drøftelser og udvikling af praksis i virksomheden.

 

Læs også 

Generelle oplysninger i forbindelse med markedsføring

Ved markedsføring af Jentzen & Partners, herunder på vores hjemmeside www.jentzen.dk, skal der altid oplyses følgende:

 

  • At Jentzen & Partners ApS er hjemmehørende i Danmark.
  • Kontaktoplysninger og CVR-nr.
  • At Jentzen & Partners har rådgivningslicens som investeringsrådgivere udstedt af Finanstilsynet.
  • At vi har behørig ansvarsforsikring som investeringsrådgivere.

Forbud mod vildledende markedsføring

Vi anvender ikke vildledende eller urigtige oplysninger i vores markedsføring, og vi udelader ikke væsentlige informationer. Markedsføring, der kan påvirke kundens økonomiske dispositioner på en sådan måde, at kunden tilskyndes til unødvendige eller uhensigtsmæssige dispositioner, er i strid med reglerne.

 

Markedsføring vil anses som vildledende, hvis væsentlige oplysninger undlades eller præsenteres uklart, uforståeligt eller dobbelttydigt. Alle markedsføringsdokumenter skal godkendes af en Managing Partner inden anvendelse og lagres elektronisk på vores cloud-server.

God handelspraksis overfor kunder og potentielle kunder

Ved enhver kontakt med en kunde eller potentiel kunde sørger vi for, at der ikke afgives urigtige eller vildledende oplysninger, der kan foranledige unødvendige eller uhensigtsmæssige dispositioner.

 

Når vi er i kontakt med en kunde eller potentiel kunde, fokuserer vi på følgende:

 

  • Kundens behov og krav.
  • Overordnede og væsentlige karakteristika for de ydelser eller investeringsprodukter, vi drøfter.
  • Hvorfor og i hvilket omfang vores ydelser matcher kundens behov og krav.
  • Relevante risici og væsentlige forudsætninger forbundet med ydelsen.
  • Prisen for den konkrete ydelse.
  • Særlig aflønning af Jentzen & Partners’ medarbejdere og underleverandører i forbindelse med det konkrete salg af ydelsen.
  • Kundens mulighed for at klage til vores klageansvarlige.

 

Der må ikke ske aggressiv eller utilbørlig påvirkning af en kunde, og vi undlader aldrig at give relevante oplysninger, som kan påvirke kundens beslutning.

Formkrav ved indgåelse og fornyelse af kundeaftaler

Alle væsentlige aftaler, vi indgår med kunder, skal være skriftlige og på et varigt medie. De skal også lagres elektronisk på vores cloud-server.

 

Denne politik revurderes løbende og mindst én gang årligt.

Vil du høre mere?

Uanset om du har et konkret projekt i tankerne eller blot ønsker at høre mere om vores services, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi behandler alle henvendelser med stor respekt og diskretion.

Kontakt

Mads Jensen

Stifter & Managing Partner

 

+45 2323 8086
mj@jentzen.dk

Allan Soon Lorentzen

Managing Partner

 

+45 2542 4366
al@jentzen.dk

Scroll to Top