Jentzen & Partners

Farmland Investment – investering i landbrug

Hvorfor investerer institutionelle investorer i landbrugsjord?
Landbrugsjord er en af verdens ældste investeringsaktiver. Alligevel er det for mange investorer fortsat en relativt overset del af realaktiv-universet.

Gennem flere årtier har pensionskasser, fonde og andre institutionelle investorer allokeret kapital til landbrugsjord som et langsigtet aktiv med potentiale for stabile afkast, inflationsbeskyttelse og risikospredning. Internationale investorer ejer i dag betydelige arealer landbrugsjord på tværs af Nordamerika, Sydamerika, Australien og Europa.

Men hvad gør aktivklassen interessant, og hvilke forhold er afgørende for at skabe attraktive investeringsresultater?

Mere end blot ejerskab af jord
Investering i landbrugsjord sker typisk gennem specialiserede fonde, der opkøber landbrugsejendomme og enten udlejer dem til landmænd eller selv står for driften.

Overordnet findes der to hovedmodeller:

Buy & Lease-back
Fonden køber jorden og forpagter den tilbage til landmanden. Investoren modtager løbende forpagtningsindtægter, mens størstedelen af den operationelle driftsrisiko ligger hos forpagteren. Modellen anvendes ofte ved produktion af etårige afgrøder som korn, majs og soja.

Own & Operate
Fonden ejer og driver selv landbruget. Strategien anvendes ofte ved permanente afgrøder som frugtplantager, vinmarker og nøddetræer, hvor aktiv værdiskabes gennem langsigtet drift, pleje og optimering af produktionen. Til gengæld påtager investoren sig en større del af drifts- og markedsrisikoen.

Afkastet kommer typisk fra en kombination af løbende indtjening og den langsigtede værdistigning på jorden. Derudover kan jordejendomme skabe ekstra indtægter gennem eksempelvis udlejning til solcelleanlæg, energiinfrastruktur eller andre kommercielle aktiviteter.

Historisk attraktive egenskaber
Det mest anvendte benchmark for aktivklassen er NCREIF Farmland Index i USA. Historisk har indekset leveret konkurrencedygtige afkast med lavere målte udsving end det amerikanske aktiemarked, samtidig med at korrelationen til traditionelle aktiver har været relativt lav.

For investorer kan disse egenskaber være attraktive, fordi de potentielt bidrager til:

  • Diversificering af porteføljen
  • En vis beskyttelse mod inflation
  • Eksponering mod realaktiver med reel brugsværdi
  • Langsigtede strukturelle temaer inden for fødevareproduktion

Det er dog vigtigt at bemærke, at historiske afkast ikke er en garanti for fremtidige resultater. Samtidig bygger benchmarkets værdiansættelser primært på vurderinger frem for løbende markedspriser, hvilket kan få udsvingene til at fremstå lavere end i mere likvide aktivklasser.

Forvalteren betyder ofte mere end aktivklassen
Når investorer vurderer landbrugsjord, er det let at fokusere på de overordnede markedsforhold. I praksis er afkastet imidlertid ofte mindst lige så afhængigt af den enkelte forvalters kompetencer. To fonde kan investere i samme aktivklasse, men levere markant forskellige resultater.

Afkastet påvirkes blandt andet af:

  • Jordkvalitet og produktivitet
  • Adgang til vand og vandrettigheder
  • Geografisk eksponering
  • Valg af afgrøder
  • Gældsætning
  • Driftsmodel
  • ESG-praksis
  • Forvalterens operationelle kompetencer

Derfor er grundig due diligence afgørende. Det handler ikke blot om at forstå markedet for landbrugsjord, men også om at vurdere, hvordan kapitalen investeres, og hvordan den enkelte forvalter skaber værdi.

Langsigtede strukturelle drivkræfter
En central del af investeringscasen bygger på balancen mellem udbud og efterspørgsel. Verdens befolkning forventes at vokse betydeligt frem mod 2050, samtidig med at mængden af dyrkbar jord pr. indbygger falder. Det understøtter den langsigtede efterspørgsel efter effektiv fødevareproduktion og dermed jordens økonomiske værdi.

Udviklingen er dog ikke ensbetydende med stigende jordpriser. Teknologiske fremskridt og højere produktivitet betyder, at den samme mængde fødevarer ofte kan produceres på færre hektarer end tidligere. Derfor afhænger fremtidige afkast fortsat af både markedsforhold, geografi og forvaltningsmæssige beslutninger.

ESG og den grønne omstilling
Landbrugsjord spiller også en rolle i den grønne omstilling. Ansvarlig drift kan bidrage til forbedring af jordkvalitet, biodiversitet og kulstofbinding, ligesom arealer kan anvendes til produktion af vedvarende energi. Samtidig er landbruget globalt en betydelig kilde til drivhusgasudledning. Derfor er gennemsigtighed omkring driftspraksis, bæredygtighedsinitiativer og ESG-rapportering afgørende ved vurderingen af en investering.

Vores perspektiv

Hos Jentzen & Partners har vi gennem en årrække analyseret og evalueret investeringer inden for realaktiver, herunder både skov- og landbrugsinvesteringer. Vores fokus er ikke alene aktivklassen, men i mindst lige så høj grad de forvaltere, der skal omsætte investeringscasen til faktiske investeringsresultater.

Erfaringen viser, at forskellene mellem forvaltere ofte er større end forskellene mellem aktivklasser.

For investorer, der søger langsigtede realaktiver med potentielle diversifikationsfordele og eksponering mod globale fødevaremarkeder, kan landbrugsjord derfor være et interessant supplement til porteføljen. Men som ved alle alternative investeringer afhænger succes i høj grad af valg af strategi, geografi og ikke mindst den rette forvalter.

Indholdsfortegnelse

Vil du høre mere om dine muligheder?

Du er meget velkommen til at kontakt os for at høre mere om hvordan vi kan hjælpe jer.
Scroll to Top